fbpx

Login

Ensomhed i en social verden

Ensomhed er ikke en rar følelse, men desværre en følelse flere tusinde har/har haft. Mennesker har forskellige behov og derfor er det også forskelligt hvornår der er tale om ensomhed. Ensomhed kan forekomme i sammenhæng med bla. sorg, tab og savn. men hvad kan man selv gøre for, at komme væk fra ensomheden? Læs med i denne artikel og læs nærmere om dette samt få gode råd/inspiration til hjælp.

Føler du dig udenfor? Føler at du ikke har nogle rigtige venner og føler at folk ikke forstår dig? Du føler måske det er et tabu at sige højt, at du er ensom, men sådan behøver det ikke at være, der findes tusinde der har det som dig.

 

Hvorfor er man ensom?

Ensomhed er en følelse der opstår, når et menneske ikke får opfyldt sine sociale behov, alle mennesker har forskellige behov og dermed er det forskelligt hvornår ensomheden slår til, men du er langt fra alene om følelsen. De fleste af os kender nogle der føler sig ensomme eller har selv oplevet, at føle sig ensom.
Der kan være mange grunde til, hvorfor man er ensom, man kan også føle sig ensom til trods for, at man er omgivet af mange mennesker. Ensomhed kan også opleves i sammenhæng med sorg, tab og savn. Har du mistet en ven eller et familiemedlem? Har du ingen venner? Er du blevet mobbet? Er du flyttet væk fra alt og alle du kender? Der er mange ting, som kan være medskaber af at føle ensomheden i kroppen. Ensomhed ses ofte i forbindelse med lavt selvværd og det med, at have svært ved, at elske samt anerkende sig selv.
Der findes kortvarig og langvarig ensomhed, hvis det bliver til en langvarig ensomhed, kan det blive farligt for ens helbred på sigt, man kan blive socialt isoleret og blive deprimeret, det kan være medskaber af dårlig søvn og øget stress niveau, den langvarig ensomhed kan gøre man føler sig tom indeni.

 

Ensomhed i social digital verden

Unge i dag, har muligheden for at være i kontakt med hinanden hele døgnet rundt på de sociale medier og sin mobiltelefon. Men de sociale medier kan også være medskaber af ensomhedsfølelsen, hvis man følger den digitale kontakt, kan man dermed også følge med i andres liv, på den måde, som de har selv fremstillet det på de sociale medier. Man kan have svært ved, ikke at sammenligne med sit eget liv, hvilket kan syne til, at ens eget liv er kedeligt og ensomt. Den digitale verden, kan til tider tage over, så man glemmer venskaber i den virkelige verden, hvilket er et behov vi mennesker ikke må glemme.

 

Jeg er ensom, hvad gør jeg?

Hvis du er ensom, og ensomheden tager over i din hverdag, er det vigtigt at reagere på dette og gøre noget ved det, selvom det kan være hårdt. Her vil jeg slutte af med 5 gode råd til hvad du kan gøre, hvis du føler dig ensom.

  • Forsøg at komme i kontakt med andre/bliv en del af et fællesskab (man kan bla. få hjælp til dette igennem fx Ventilen, som er en frivillig social organisation med formål at afhjælpe ensomheden blandt unge mellem 15-25 år)
  • Start til en hobby/sport/fritidsaktivitet
  • Prøv at forstå din ensomhed. Hvornår er det, du føler dig mest ensom? Hvornår har du sidst følt dig ensom? (det er lettere at gøre noget ved sin ensomhed, hvis man kender baggrunden for den)
  • Tal med nogen om det (fx en rådgiver/lærer/familiemedlem eller ven) Her kan der bla. Anbefales: Børnetelefonen, eller UngTilUng, hvor der både er mulighed for anonym chat, mentorsamtale samt mentorforløb https://ungtilung.com/mentorsamtale/ )
  • Læs hvordan andre ensomme har det, du er nemlig aldrig alene.