Jeg er super stædig som person. Jeg har mine egne holdninger og meninger, og jeg er ikke god til at åbne mig op for andre og ændre dem. Jeg vil gerne lytte til andre og høre hvad de synes om forskellige ting, men jeg har enormt svært ved at tage det til mig. Det sidder nok i følelsen af, at jeg ikke vil bestemmes over, at jeg er min egen, og jeg altid har skulle “klare mig selv”, så hvis der er nogen, der kommer udefra og gerne vil “påvirke” mig, så bliver jeg stædig eller går i stå. 

Det er nok værst, når det kommer til forandringer i min hverdag. Det kan være noget så simpelt som, at lærerne i skolen rykker rundt på vores timer. Det er svært for mig med forandringer, noget nyt jeg skal forholde mig til, og usikkerheden i at det hele nu er ændret. Det kan også være, hvis folk påpeger noget ved mig, som jeg måske skal holde op med. Jeg er typen, der har rigtig meget selvindsigt, og jeg ved godt, at på nogle punkter kan jeg godt være lidt selvmodsigende eller lidt svær at forstå, men jeg går helt i stå, når folk påpeger det over for mig. Førhen kunne jeg blive næsten helt ædt op af en masse tanker, hvis folk sagde noget til mig, som jeg tog virkelig personligt. Jeg tænkte jo straks, at de ikke brød sig om mig som person, eller at jeg nok bare ikke var “god nok”.

Se muligheden i at blive et bedre menneske

Heldigvis er jeg begyndt at tænke over det, hvis folk kommer med noget. Så spørg jeg i stedet mere specifikt ind til det, eller siger undskyld og forklarer mig, i stedet for at lade hovedet stikke af med mig. Jeg er begyndt at kunne trække vejret bedre ind, enten slå det ud af hovedet, hvis det er fra personer jeg alligevel ikke kender, eller tage det som en mulighed for at blive en bedre version af mig selv – på et tidspunkt påpegede folk tit, at jeg talte før, jeg tænkte, og det ofte førte til misforståelser. Så jeg tog det til mig og prøvede så vidt muligt at vende tanken i hovedet, inden jeg fyrede noget af.

For mig har det også været vigtigt at beslutte mig for, hvilke ting ved min stædighed, som jeg vil acceptere som en del af mig. Når det kommer til skole og det faglige, vil jeg helt sikkert lytte mere og tage mere ind til mig og starte flere sætninger med “Dit synspunkt forstår jeg godt, jeg synes dog…” og så få en god snak, i stedet for bare at sige, at “sådan er det”. Når det kommer til personlige holdninger, som betyder noget for mig, står jeg mere fast. Hvilket jeg tit får ros får, som bekræfter mig i, at jeg har valgt det rette.

Har du mod på at tage næste skridt og komme i gang med at hjælpe dig selv? Besøg vores selvhjælpskasse

TRYK HER

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com

Er du mellem 16 - 35 år!Vil du hjælpe os med at blive bedre ved at svare på 4 spørgsmål?

Her hos UngTilUng arbejder vi hele tiden på at blive bedre til at hjælpe unge, derfor er din feedback meget værdsat.

Klik på linket her og besvar de 5 spørgsmål

På forhånd tak UngTilUng teamet!

WP Feedback

Dive straight into the feedback!
Login below and you can start commenting using your own user instantly