Bloggen

Min redning fra det syge liv

Der har i februar måned været meget fokus på kærlighed og parforhold, hvor jeg tror vi alle kunne have behov for at have lidt mere fokus på det vigtigste forhold i livet: Nemlig forholdet til os selv – og det at elske sig selv.

 

Det er noget, jeg har bokset meget med gennem både min barndom, ungdomsliv, og nu også til dels mit voksenliv. Jeg har skulle finde min plads, og finde ud af hvem jeg er som menneske, når mit liv ikke længere skal dreje sig om at leve op til andres forventninger, at være noget for nogen, eller noget jeg ikke er. Så hvem er jeg, når jeg er fri af alt det her? Og hvordan elsker jeg mig selv, og giver mig selv den omsorg, som jeg har søgt ved andre, ved netop at lukke af for alt det jeg er og tror på, for i stedet at efterleve andres behov?

 

Det her er på mange måder et utroligt spændende kapitel i mit liv, som jeg har taget hul på, men det er heller ikke et sted, jeg kunne have nået til alene.

 

Da jeg for første gang mødte psykoterapeuten Mette Bang, var jeg på peaket af min spiseforstyrrelse. Jeg var suget dybt ned i et mørke, som jeg havde svært ved at se mig ud af. Behandlingen jeg modtog i det offentlige system prellede groft sagt af på mig. Jeg mødte op, jeg lyttede, jeg manipulerede og løj så det drev, og de lod mig. For jeg var en del af et ”samlebåndsarbejde”, jeg var ikke mit eget menneske, men jeg var min diagnose, og jeg skulle passe ind i en boks. Og det gjorde jeg naturligvis ikke, for gør vi egentlig nogensinde det? Så jeg søgte behandling i det private, og ih, hvor er jeg dog taknemmelig for, at jeg havde muligheden for netop det. Mette blev min redning.

 

Sammen har vi, i stedet for at dæmpe symptomerne og give mig værktøjer til at håndtere min forstyrrelse og store følelser, som man et stykke hen ad vejen gør i det offentlige, dykket ned i hvorfor, hvad er det jeg flygter fra, og hvordan bryder jeg fri? Jeg var pludselig et helt menneske, med følelser og mange flere nuancer, end hvad der kan udvindes fra et skema.

 

Hvad jeg mødte hos både mine forældre og de læger, jeg i første omgang blev mødt af, var en mangel på forståelse. Her mødte Mette mig i stedet med et varmt hjerte, der rakte ind i alle hjørner af både mit raske og syge jeg. Hun hjalp mig finde bevidsthed og dykke ned i alle de følelser, der ulmede under overfladen, der skabte mit eget personlige kaos, mit indre fængsel, og selvfølgelig, den spiseforstyrelse der udtrykte det.

Bogen bag psykoterapien – http://www.mette-bang.dk 

Hun blev en frihed for mig, et sted jeg kunne udtrykke alle dele af mit jeg. Jeg var aldrig forkert, jeg skulle aldrig frygte at blive påduttet nogle store latinske termer, jeg var bare mig. Alles behov er forskellige, og jeg vil for alt i verden ikke afskrive det offentlige og alt det gode systemet gør for os. Der er ingen tvivl om, at vi er enormt privilegerede, så selvfølgelig har jeg tillid til systemet, det ville være skørt, hvis jeg ikke havde, når nu jeg selv har valgt at gå sygeplejens vej. Men jeg har også måttet erkende, at der hvor jeg var i min sygdom, krævede det nogle helt andre ressourcer. Lægerne kunne ikke nå mig, og de kunne ikke få fat på den trigger der pirrede min rationelle side. Det kunne Mette, og det kunne hendes metoder. Og takket været hende, er jeg i dag min egen bedste ven, og jeg elsker hele billedet i spejlet.

 

Dette er blot et kærligt fingerpeg om, at der findes muligheder udover det vi får præsenteret for det umiddelbare øje. Vi er alle forskellige, og jeg ved, at der er mange som jeg, der ikke har kunnet finde sig selv i det system det offentlige kærligt tilbyder os. Mette er blot et eksempel på mange, mange muligheder, men det var en mulighed, der bragte mig tilbage til livet, som jeg er så ufattelig taknemmelig for.

 

Jeg sender de kærligste tanker fra hjørnet på min sofa til alle jer, der lige nu måtte bokse med noget, eller som blot trænger et varmt klem.

Relaterede artikler

Jeg lærte at lytte til mig selv

Jeg måtte bare leve op til det, jeg troede, der blev forventet af mig, og som passede ind i det “image”, jeg selv havde skabt. Jeg skulle i stedet have taget hånd om mig selv, og lyttet til det, som både min hjerne og krop skreg af mig: Det var slet slet ikke det, jeg skulle.

Ungdommens Bibel

Corona-krisen har givet mig en del fritid, som har ledt mig til at hive et vidunder af en ungdomsroman frem – nemlig ”Den Kroniske Uskyld” af Klaus Rifbjerg. Jeg kan kun anbefale ethvert ungt menneske at dykke ned i dette mesterværk, når nu tiden er til det. Den belyser så utroligt mange problematikker og nuancer af det at være et ungt  menneske under udvikling, og generelt bare det at være menneske.

Er sex en pligt?

Sex kan være noget af det mest lækre, lidenskabelige, og endda hyggelige, vi kan foretage os med et andet menneske. Hvad enten det er en kæreste, ven, eller en du har mødt til fredagsbar. Der er ikke nogen korrekt opskrift, og det er ikke mere eller mindre rigtigt at gøre det med en kæreste, end med en du lige har mødt. Nogle gange er kemien der bare, og nogle gange har du bare lyst. Her er nøgleordet lyst.

Om at”komme igennem”

Alt det der har været svært, og alt det der er svært, er noget der former mig til hvem, jeg er. Og jeg er faktisk ret stolt og vild med den person, jeg er. Jeg synes, hun er ret sej, især fordi hun er kommet så godt igennem livet, selvom hun måske ikke har haft de bedste kort på hånden.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.