fbpx

Dette er den sidste del og en fortsættelse af indlæggene: https://ungtilung.com/min-mor-er-psykisk-syg-del-13/ og https://ungtilung.com/min-mor-er-psykisk-syg-del-23/

Nøgleordene, til hvordan jeg er kommet videre, er accept og tilgivelse. Det er en accept af, at min mor og jeg aldrig får det forhold, jeg har drømt om. Det er en accept af, at jeg ikke kan tage hendes valg for hende, og at der er nogle valg, som hun tager, som jeg aldrig kommer til at forstå. Ansvaret for hendes eget liv er hendes, om hun er syg eller ej. Det kan aldrig nogensinde blive mit ansvar. Men jeg blev også nødt til at give slip på min vrede og tilgive hende de sår, hun havde givet på min sjæl. Op til at hun havde fået diagnosen, havde jeg i flere år kæmpet med at tilgive hende. Diagnosen satte hende dog på en mærkelig måde fri.

Jeg sagde fra

Cirka et år før min mor fik sin diagnosen, havde jeg sagt fra. Jeg havde skrevet et brev til hende, hvor jeg havde forklaret hende, at jeg ikke kunne passe på hende mere. Jeg havde brug for en periode, hvor vi ikke havde kontakt. Jeg havde det selv rigtigt skidt og var sygemeldt fra studiet. Der så jeg ikke min mor i ca. 3 måneder. Endelig kunne jeg tage mig lidt af mig selv og min egen skrantende psyke. Der er flere ting, jeg lærte i den periode, der har hjulpet mig til, at min mor og jeg har kunnet få et nyt forhold:

  1. Jeg begyndte at lade være med at give min mor gode råd. Hvis hun opfordrede mig til at tage stilling til hendes livssituation og forhold, ville jeg ganske enkelt sige: “Mor, det vil jeg ikke tage stilling til.”
  2. Selvom jeg nogle gange ikke tog telefonen eller ikke kom, når hun ringede, gjorde det mig ikke til et dårligt menneske. Det gjorde mig til et menneske, som kunne mærke sig selv, og tog mine egne behov og overskud alvorligt.
  3. Jeg er ikke defineret af min barndom eller de ting, som er blevet talt ind over mit liv. Det kan være svært ikke at trække offer-kortet. Men jeg vil gerne få det bedste ud af mit liv, selvom troen på mig selv stadig svigter fra tid til anden. Jeg har nogle drømme og evner, og dem må jeg tro på. Fordi mit liv fik en lidt hård start, og jeg ikke fik den bedste overgang til voksenlivet, betyder det ikke, at jeg ikke kan få et godt liv.
  4. Jeg satte min mor fri for skyld, i forhold til hvordan hun havde behandlet mig. Skylden lagde jeg over på hendes psykiske lidelse i stedet.

Et nyt forhold

Siden dette har jeg fået et nyt forhold til min mor, og hun har et skønt forhold til mine børn i dag. Vores forhold er blevet mere mor-datter-agtigt, men jeg er blevet nødt til at acceptere, at det aldrig bliver det forhold, jeg har drømt om. Det er stadig mig, der er den fornuftige, og sådan er det bare. Men hun er blevet mere interesseret i at høre om mit liv og opmuntrer mig i mange af mine ideer, og det varmer mig trods alt. Der er blevet mere plads til mig i vores relation.

Har du mod på at tage næste skridt og komme i gang med at hjælpe dig selv? Besøg vores selvhjælpskasse

TRYK HER

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com