Jeg har løbende lavet mange ændringer i mit liv; alle har været aktive valg, men nogle ændringer har været mere livsnødvendige end andre. I sommeren skrev jeg omkring min mors psykiske sygdom, og hvad det har betydet for vores mor-datter forhold. Men min barndom har også gjort, at jeg fra jeg var teenager kom ind i nogle dårlige vaner og mønstre. Mine tankemønstre kredsede om, at jeg kun troede at jeg var noget værd i forhold til hvad jeg kan gøre for andre. Jeg røg derfor ud i skæve forhold og venskaber, som udnyttede min ‘godhed’. Men i midt 20’erne kollapsede min egen psyke, og det blev paradoksalt nok min redning.

Pølsen der bliver ved med at blive skåret af

Mange ville have en bid af mig, men der var sjældent nogle, der ville give noget tilbage. Jeg havde givet af mig selv, at der til sidst næsten ikke var noget tilbage. Jeg havde lige brudt med en veninde gennem 10 år og bruddet havde nærmest været en skilsmisse. Det var gået op for mig at hun hele tiden havde løjet og manipuleret mig. Hun havde fået mig til at gøre ting, jeg aldrig troede at jeg ville. Jeg følte mig dum og udnyttet. Men nu var jeg endeligt blevet fri fra hende, og hun skulle ikke længere styre mit liv.

Depressionens sorte hul

Men der ramte jeg depressionen altoverskyggende mørke. Jeg følte mig uendeligt tom, og troede aldrig at jeg skulle komme op at stå igen. Men lige der kunne jeg ikke være noget for nogen. Jeg havde alt for længe ikke taget mine egne behov alvorligt, og det gik op for mig der. Da jeg endeligt kom op at stå igen, så ville jeg aldrig ned af den samme vej igen. Jeg begyndte at sætte grænser over for min familie og mine venner. Jeg fandt ud af at det var okay at sige fra for at passe på mig selv. Jeg skulle give af mit overskud, ikke mit underskud. Jeg skulle også tankes op for at være noget for andre.

Mine livsmantraer

Det kom der også en lille liste af livsmantraer ud af:

  • Jeg kan ikke tage ansvaret for andres liv på mig. Ansvaret for deres liv er kun deres eget.
  • I mine relationer skal jeg være den lyttende, frem for den rådgivende.
  • Det er okay at sige fra, hvis jeg ikke føler jeg har mentalt overskud. Også selv om den anden har det rigtigt svært.
  • Jeg skal leve mit liv ud fra mine egne passioner og hvad der er bedst for mig selv og mine allernærmeste (også selv om jeg ikke altid bliver støttet i de valg)
  • At jeg skal huske at være kærlig mod mig selv og give mig selv ‘tankop-tid’.

Jeg tror selv det kan være rigtigt sundt at tage sit liv op til revision en gang imellem. For mig var det livsnødvendigt i den situation, ellers havde jeg kronisk været på antidepressiv medicin. Men det behøves ikke at komme så langt ud for dig. Jeg oplevede at jeg levede mit liv efter andres præmisser. Måske er der også dele af dit liv, hvor du lader dig styre af andre, og ikke gør det du i virkeligheden har lyst til. Men den største gave du kan give dig selv, er at være tro mod dig selv.

Har du mod på at tage næste skridt og komme i gang med at hjælpe dig selv? Besøg vores selvhjælpskasse

TRYK HER

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com

Er du mellem 16 - 35 år!Vil du hjælpe os med at blive bedre ved at svare på 4 spørgsmål?

Her hos UngTilUng arbejder vi hele tiden på at blive bedre til at hjælpe unge, derfor er din feedback meget værdsat.

Klik på linket her og besvar de 5 spørgsmål

På forhånd tak UngTilUng teamet!

WP Feedback

Dive straight into the feedback!
Login below and you can start commenting using your own user instantly