Hele sommeren har for mit vedkommende stået på sygdom. Jeg lagde selv ud med at blive syg i slutningen af maj, hvor lægerne aldrig rigtigt fandt ud af, hvad jeg egentlig fejlede. Dem der har læst mit tidligere indlæg Når kræften rammer, ved også, at vi har haft den at kæmpe med. På daværende tidspunkt var det kun min bedstefar der havde det, og han gik desværre hen og døde den 9 juli. Det var hårdt, men jeg vidste ikke hvad der kom i vente. Præcis 4 dage efter hans død, fik min mor konstateret kræft. Jeg var fuldstændig færdig, jeg kunne ikke mere, jeg var knækket og havde bare lyst til at begrave mig selv. Hun havde 4 knuder på et område, der svarer til 5*5 cm – Så hun havde i hvert fald gået med det i nogle år, hvor hun flere gange havde fået det undersøgt, uden tegn. I løbet af de næste uger starter hun på kemo, hvilket jeg ved, bliver noget af en prøvelse. Det er aldrig sjovt at se en forælder syg, og tanken om, at de ikke overlever, den vil på et eller andet tidspunkt ramme en. Hele min sommer har stået på nedtrygthed, tårer, vrede, angst, nervøsitet – you name it. Men nu hvor jeg er startet i skole, skal jeg begynde at passe på mig selv igen.

Selvom det er svært, og selvom jeg hjertens gerne ville flytte hjem igen indtil hun er 100% rask, så kan jeg ikke. Jeg skal passe min skole og ikke mindst passe på mig selv, så jeg kan være en støtte for hende, når hun har aller mest brug for det! Derfor tog jeg det valg, at jeg ville begynde at leve sundt. Jeg havde brug for en måde, hvorpå jeg kunne få overskud nok til at passe min skole, men samtidig også kunne føre et nogenlunde normalt liv og være der for hende. Derfor valgte jeg at gå ned i det nærmeste fitnesscenter og melde mig ind. Samtidig med en sund og nærende kost, har det på kun en uge, givet mig al den overskud, jeg havde brug for. Jeg træner sammen med en veninde og hun sagde, at jo længere tid, jeg havde været i gang, jo større blev mit smil.

Jeg har altid haft det super godt med at træne, ja faktisk så elsker jeg det. Ikke fordi jeg vil være pumpet eller noget, men jeg slapper på en måde af ved det og lader tankerne flyde. Efter sådan en periode jeg har været igennem, eller et hvilket som helst andet forløb, hvor man bliver stresset, føler sig magtesløs og uretfærdig behandlet (i forhold til tidens gang), så handler det om at finde en eller flere ting, som man ved, gør en glad. For mig er det træning, men det kunne lige så godt være at gå til en sport, hoppe op på en saddel og ride en tur ud i det blå, være sammen med en man holder af mv.

Jeg vil dog gerne understrege, at det også er vigtigt at give sig selv lov til at være ked af det – og det er mindst lige så vigtigt, at komme ud med tingene. Om det så er vores onlinechat, en fortrolig ven/veninde/voksen, eller en dagbog, er ligegyldigt. Bare man får det ud af systemet!