Bloggen

Lavt selvværd og selvtillid 1.0

Mit første indlæg omhandler lavt selvværd. Fordi jeg tror næsten alle har prøvet det på et tidspunkt, og det har jeg desværre også.

”Jeg er ikke ligeså god som de andre”

“Jeg er tyk”, “jeg er uintelligent”, “jeg er værdiløs” – de her tre ting og mange flere har jeg tænkt om mig selv hver dag, hver time. Mange gange er jeg gået grædende i seng pga. alt for lavt selvværd. Andre gange blev jeg hjemme fra skole, fordi jeg ikke kunne rumme endnu en dag, hvor alle pigerne omkring mig var fejlfrie (Fejlfrie i mine øjne i hvert fald).

Siden jeg var lille, har jeg altid sammenlignet mig med alle andre, jeg havde kendskab til. Alt fra min søster til mine venner til kusiner osv. Hvis ikke jeg syntes, at deres hår var pænere, så var det deres krop, der var slankere end min og lignende ting.

Hvorfor tænkte jeg dårligt om mig selv?

Svaret er kort: Jeg var på en måde en outsider mere en halvdelen af min skolegang i folkeskolen. Jeg havde selvfølgelig nogle få gode venner, men de var samtidig i deres egen klike, som jeg ikke var velkommen i. Alle passede ind et sted, men det gjorde jeg ikke. Så jeg følte, at det måtte være fordi, der var noget galt med mit udseende. Derfra begyndte alle de dårlige tanker.

”Jeg er så fed, at i en gul regnjakke ligner jeg en amerikansk skolebus”

Min måde at skjule alle mine usikkerheder på var igennem selvironi. Hvis man spørger, dem der kender mig, hvad de godt kan lide ved mig, så svarer flertallet min selvironi. Det er da sundt, at man kan grine af sig selv. Men det er ikke sundt, når man får folk til at grine af jokes, som man seriøst mener helt inde i hjertet. Det var først da jeg blev ældre, at nogle bemærkede, at jeg helt oprigtigt ikke havde det særlig godt med mig selv – især en af mine klassekammerater, nu en god veninde, gjorde sit for at det ændrede sig. Den historie får I lige næste gang.

Hvordan begyndte jeg at få det lidt bedre?

Med tiden har jeg bemærket, at de ting jeg bemærker ved mig selv (som jeg ikke bryder mig om) – det er den slags ting, som folk ikke engang tænker over, når de er sammen med mig. Jeg åbnede mig rigtig meget op for en af mine daværende klassekammerater, som nu står og er en af mine bedstevenner, og fortalte ham hvilke ting jeg virkelig ikke kunne udstå ved mig selv, og hvilke ting jeg var usikre på grund af. Jeg skrev et hav af punkter til ham. På den liste var der så mange ting, som han aldrig havde bemærket ved mig og som han ellers var dybt uenig i. Til gengæld havde han en liste med positive ting ved mig, som jeg ikke havde tænkt over.

Nogle gange tror jeg, at vi mennesker går for meget op i at ligne hinanden. Vi vil hellere ligne en anden end at omfavne, hvem vi virkelig er. Ja, jeg har lidt tykke lår og små tænder – men det er en del af mig. Jeg vil hellere være mig, som jeg kan genkende, end at stræbe efter at ligne noget, som bare ikke ville være mig.

Ja, jeg har stadigvæk dårlige dage

Som ethvert andet menneske så har jeg stadigvæk dårlige dage, hvor jeg tænker alt for dårlige tanker om mig selv. Men det er okay ikke at føle sig på toppen hver evig eneste dag. Du skal bare vide, at der altid vil være mindst én person, der kun ser alt det gode ved dig. Gode ting, som du også fortjener at synes om dig selv. Så er det fuldstændig ligegyldigt, om det er en af dine forældre eller en ven. Der er altid mindst et menneske, der ser på en med de positive briller – og de briller burde vi alle sammen tage på.

Relaterede artikler

Se lyst på livet

Min mor spurgte mig: “Maria, skal vi ikke tage til lægen? Jeg tror måske du kunne have en depression.” Jeg tænkte, at hun var skør og fortalte, at det var der bestemt ingen grund til. Jeg var glad.. eller jeg bildte i hvert fald mig selv ind, at jeg var glad.

Vigtigheden i at tale med nogen

Jeg har engang gået til psykolog. Og selvom det er en ting, der for mange kan virke tabuagtigt eller pinligt, så hjalp det mig meget. Det hjalp mig at tale om tingene, at få dem ud, at få sat ord på mine tanker og observere dem fra en ny vinkel. Men det er i omegnen af 10 år siden nu, hvis ikke mere. Jeg har ikke fået professionel hjælp siden. Men jeg har fået noget, som for mig virker mindst lige så godt. Nej. Meget bedre.

Mine forældre er skilt

Mine forældre har været skilt, siden jeg var 6 år gammel. Jeg har ikke rigtig nogle minder fra dengang, mine forældre var sammen. Det at mine forældre blev skilt, da jeg var i en så ung alder, har nok været med til at forme mig, som den jeg er i dag. Både på en god og dårlig måde. Alle skilsmissehistorier er forskellige, men her er nogle gode råd, som du måske kan bruge, hvis dine forældre er skilt.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.