fbpx

Vi er mange, der har brug for at være en del af et fællesskab, og især her for tiden. Jeg har lavet lidt research for at finde et kreativt, online rum, der passer til mig. Jeg kan nemlig mærke på mig selv, at jeg har brug for at være kreativ i disse tider, og jeg har derfor fundet et par udfordringer på nettet, der kan sætte gang i min, og forhåbentlig også din kreativitet.

Så hvis der er nogen, der læser med her som oplever, at kreativitet har en positiv effekt, så kan jeg anbefale at deltage i nogle online fællesskaber. 

I dag bruger jeg instagram, men det kan blive farligt at sammenligne sine egne egenskaber med andres derinde. Jeg elsker at finde udfordringer, så jeg kan fokusere på at forbedre mig selv indenfor en specifik kategori samtidig med at heppe på de andre, der gør det samme.

Husk på, at du ikke behøver at tegne for at deltage i disse udfordringer. Jeg har set fantastiske broderier, sammensætning af tøj, fotos og perleplader inden for disse kategorier. Kun fantasien sætter grænser, og alle niveauer er velkomne!  

100 Days Project
Denne udfordring er den seneste, jeg er faldet over. Den starter allerede d. 7. april, så det er nu, at du skal give dig i kast med et kreativt længerevarende projekt. Jeg har endnu ikke deltaget i denne udfordring, der har eksisteret siden 2014, men jeg agter at springe ud i det, så snart jeg har fundet ud af, hvilket projekt jeg skal i gang med. Er du nysgerrig? Læs mere her: https://www.the100dayproject.org/faq.html

April Colors
Jeg, ligesom over 300 tusind andre, følger Miranda Zimmermand, kendt under sit alias faunwood på instagram. Hun er igang med at lave en liste, man kan følge i april-måned, hvis man ønsker at udfordre sine farveegenskaber. Miranda arbejder på at skabe et større fællesskab under dette års #aprilcolors2020, så hvis man er frisk på en udfordring så vil klart anbefale at holde øje med hendes liste.
Kunne det være noget for dig? Her er et link: https://www.faunwood.com/april-colors

Mermay
Hvis man er til disney-stilen så kan du forberede dig på at se masser af smukke havfruer på instagram i maj-måned under #mermay, men der dukker også andre kreative udgaver med hajer, blæksprutter og andet godt fra havet op. Jeg har lavet nogle mere morbide zombiehavfruer de sidste 2 år, så stilen er helt op til dig. Vil du vide mere kan du læse en masse om emnet her: http://mermay.com/

Man behøver ikke at uploade sine værker på nettet for at opnå en følelse af realisering af sit mål. For mit eget vedkomne har det hjulpet, når jeg har haft behov for at føle mig som en del af et fællesskab, og jeg tror, at der lige nu er rigtig mange der søger det samme. En hel ny udfordring kan også være for meget at tage hul på lige nu, men jeg synes du skulle vide, at disse alternative, kreative fælleskaber findes derude, hvis du måtte have lysten til at give dig i kast med dem. 

WP Feedback

Dive straight into the feedback!
Login below and you can start commenting using your own user instantly