Bloggen

Kærligheden, en underlig størrelse

Jeg har så længe jeg husker ønsket mig den store kærlighed, men sådan noget er ikke lige til at vide hvilken størrelse der passer. Jeg ønskede mig ikke børn, ikke villa og vovse (ok måske vovse, de er bare så søde), men den der intime, store, intense kærlighed.

Nu er jeg 28 og har gennem et liv med sårbarhed og en del livserfaring (på trods af min unge alder) fundet ikke bare 1, men 2 store ‘kærligheder’.

1. Min dejlige kæreste Janus, som med sin tålmodighed med mig, og hans støtte i en tid, hvor jeg troede at nu falder alt fra hinanden, jeg falder fra hinanden, en tid hvor jeg ikke kunne kende mig selv, jeg kunne ikke mærke mig selv, han var der, og er der, og jeg har aldrig været lykkeligere. Sammen har vi rejst udenlands 9 gange, indenlands 0, grint, grædt, været syg, raske, fulde, med tømmermænd, råbt af hinanden og af andre… kort sagt på 14 måneder har vi allerede oplevet rigtig meget sammen.

Mange tror, at med den store kærlighed, får man et problemfrit forhold. Ladies and gentlemen you have been misled. Min søde mand og jeg skændes, nogle gange ofte, men vi taler sammen og vi bliver gode venner igen. Personligt vil jeg langt hellere skændes, fordi så taler vi da stadig om de ting vi er uenige om, eller er på det stadie, hvor vi ønsker at arbejde med tingene (jeg ved godt nogle mennesker skændes på punkter og på måder, hvor de er for forskellige og derfor bør gå/går fra hinanden). Har du aldrig set det der ældre ægtepar på en cafe eller restaurant som aldrig taler sammen og som bare sidder og stirrer indædt på hinanden? Der ønsker jeg ikke at komme til. Jeg ønsker nu, og kan ikke forestille mig nogensinde at ønske andet, end at tilbringe mit liv med Janus, lykkelig og forelsket.

2. Mig selv. Denne kærlighed er langt, langt sværere, og er ikke lige til at gøre op med. Det at elske sig selv er noget man ikke bare gør, i hvert fald ikke særligt mange, og man kan også statistisk se på samfundet i dag, at selvværd og selvtillid er en mangelvare.

For at elske sig selv, skal man stole på sig selv, man skal kunne tilgive sig selv, være glad i sin krop og have en nogenlunde ide om, hvad man vil hvornår (dette er bare min spæde ide om det, men måske du kan finde inspiration i ordene). Jeg tror ikke jeg elsker mig selv, som man burde, jeg har for sin vis en hel del selvtillid, men ikke så meget selvværd og jeg laver ofte den klassiske fejl, at sammenligne mig selv med andre, og i stedet for at sige pæne ting om mig selv, så remser jeg alt op de andre har bedre, flottere etc. end jeg.

At elske sig selv er ikke let, i hvert fald ikke for mange. Jeg gjorde i lang tid det, at al den kærlighed jeg ikke kunne give mig selv, gav jeg andre ved at altid sætte andre før mig selv, det gør jeg til dels også den dag i dag, men har dog gennem lang træningstid efterhånden lært at sætte egne behov, bare lidt højere på listen.

Som jeg startede med er kærlighed ikke nogen nem størrelse og det tager mange former og kan udtrykkes på mange måder. Nogle er heldige at finde den store kærlighed, nogle er heldige at elske sig selv og i mine øjne opnår enorm frihed ved det, mens andre må arbejde lidt mere for det ene eller det andet. Heldigvis er vi mange der har kærlighed i vores liv, og heldigvis kan man ofte finde kærlighed i livet, hvis bare man holder øjne og sind åbent.

I am Jazz

Relaterede artikler

Kærestesorger – Av mit hjerte

Men det er jo nok sådan det er med kærlighed?  Prisen for at elske nogen så inderligt som jeg elskede ham, er at det kan gøre ondt. Men jeg må huske mig selv på, at når jeg elsker, når jeg har kærlighed, så er det for evigt, og det er faktisk en helt fantastisk egenskab! Tænk hvis man ikke kunne elske?

At sige ‘jeg elsker dig’

Kærlighed er noget helt særligt og er så vigtig at omfavne og huske sig selv og hinanden på. Både kærligheden til sig selv og kærligheden til andre. Når jeg tænker på kærlighed, tænker jeg på mange ting, mange personer jeg har tæt inde på livet. En af de personer er min mor. Jeg husker min mor for at have mange stærke egenskaber. Jeg husker hende for mange ting, og noget jeg særligt husker hende for, var hendes smittende måde at udtrykke sin kærlighed på. Og hvor jeg er ovenud taknemmelig for, at det var en egenskab, der lå hende så naturligt, at det på mange måder har påvirket mig til, hvordan jeg ser på verden i dag og på dem omkring mig.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.