Rigtig meget af min folkeskole tid, bestod af indirekte mobning. Jeg var lidt anderledes end andre børn, da jeg var barn, men det tog man desværre ikke hensyn til, og jeg måtte have virket som et nemt offer. De første år af folkeskolen var det mest direkte mobning, med en masse skældsord, skubben, drilleri, grinen og ydmygelse.

Men jo tættere vi allesammen kom på teenage-årene, jo mere “usynlig” blev jeg. Jeg trak mig meget tilbage selv, og jeg havde nogle vanskeligheder med at snakke med andre. Men jeg blev desværre også holdt direkte udenfor fællesskabet. Jeg brugte mange af mine frikvarterer på at sidde for mig selv og læse bøger. Jeg blev tit mødt med hentydninger, bagtalelse og nogle gange var jeg den sidste der fik besked om noget vigtigt – eller slet ikke fik noget at vide. Jeg blev ofte ignoreret, hvis jeg prøvede at komme ind på folk, og sladderen gik da også tit. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg er overrasket over, at jeg kom igennem folkeskolen. Men jeg blev simpelthen bare usynlig til sidst, selv for lærerne, så jeg var der bare, og det var min måde at “overleve” på.

Det har styrket mig

Det satte rigtig dybe spor i mig, og jeg mærker stadig til det den dag i dag. De gange efterfølgende hvor jeg har skulle starte nye studier, har jeg altid været hende den stille i lang tid, indtil jeg får set folk an, og finder ud af om de er nogle jeg kan fungere godt sammen med. Jeg har prøvet at arbejde meget med det, men fundet ud af, at det er sådan jeg er – hende den stille. Ikke de negative ord, som hende der sidder i hjørnet, ikke vil snakke, den ensomme eller hende den mærkelige. Jeg bruger de positive ord. Jeg er hende den fokuserede, smilende, imødekommende, rolige og tålmodige. Jeg har vendt den “negative” stille pige til den “positive” stille pige. Jeg føler selv, at det har gjort mig stærkere i forhold til, at jeg er bedre til at tænke på mig selv i stedet for andre. Jeg tager ting mere roligt, jeg analyserer ofte mere end andre for at finde fejl, dog bliver det brugt på en god måde fx i forbindelse med studie. 

Kære du – du er god nok

Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og sidde sammen med mit yngre jeg, så ville jeg først give mig selv et kæmpe kram og sige, at jeg faktisk er et fantastisk menneske! Jeg ville fortælle, at selvom alt måske ser sort ud, at jeg føler mig alene og usynlig, så vender det hele en dag. Snak med en voksen, det er så vigtigt, at du har det godt. Hvis det måske er for svært, så er et chat-forum, hvor du kan være anonym, også et rigtig godt redskab – jeg brugte det selv, da jeg var yngre, og derigennem fik jeg modet til at gå til min lærer med problemet. 

Har du brug for en at chatte med? I chatten og mentorsamtalen sidder vi klar til at hjælpe dig hjælpe dig.

Find en at snakke med her

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com