Bloggen

Hvordan jeg vil starte godt ud i det nye år

Første ting, jeg vil have styr på i det nye år, er mit rod. Jeg håber, det vil hjælpe mig til at finde en indre fred og ro, at der bliver gjort ordentlig rent og ryddet op. Det første, jeg vil gøre, er at finde alt det tøj, som jeg ikke bruger mere. Det skal gives til en genbrugscontainer, for det skal nemlig ikke gå til spilde. Så får man også lige gjort en god gerning. Det der ligger og flyder mest på mit værelse er tøj! Så det, at jeg lige får kigget i mit skab og fjernet det, jeg ikke bruger mere, giver nemlig plads til alt det, der bare konstant ligger på gulvet.

Udover tøj lagde jeg mærke til mange ting, som jeg egentlig aldrig bruger, så dem vil jeg give til en genbrug. Jeg føler, at jo færre ting, der er over det hele, jo mere luft og plads er der.

I forhold til nytårsforsæt har jeg ikke noget specifikt. Det eneste, jeg gerne vil, er at have det sjovt på højskole og nyde mit ophold. Så i stedet for at lægge pres på mig selv ved at sige, at jeg skal begynde at træne 3 gange om ugen, eller at jeg skal holde op med at være usund i 2020, så vil jeg bare passe på mig selv, så jeg kommer til at føle mig mest tilpas i min egen krop.

For mit vedkommende bliver 2020 et år, hvor jeg skal prøve mange nye ting, og jeg kommer nok også til at lære mig selv lidt bedre at kende ved netop at tage på højskole. Hvordan bliver jeres år?

Relaterede artikler

Corona-Lisa

Jeg hader, hader, hader virkelig meget at være så meget alene med mig selv, som jeg har været de sidste par uger på grund af den her virus. Jeg savner min hverdag, mine venner og min familie. Gudskelov har Skype da kunne aflaste lidt, men det er bare ikke det samme! For nu er hudsulten også ved at tage over. Jeg havde ikke tænkt over hvor meget et kram eller sågar bare et håndtryk kunne betyde, før det lige pludselig var blevet forbudt…

Jeg skal på højskole

Det har taget mig virkelig lang tid at finde den vej, jeg gerne vil gå her i livet. Det har været en vanvittig frustrerende vej, hvor jeg har følt mig fortabt. Men jeg tror endelig at jeg har fundet den vej jeg gerne vil gå. Derfor tager jeg på en studieforberedende højskole, så jeg kan snuse lidt til den uddannelse og studie jeg gerne vil have.

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.