Bloggen

Farvel er ikke kun et ord

For 7 år siden, da jeg var 19 år, skulle jeg sige farvel, da jeg mistede min klippe, min bedste ven, min far! Han var syg i en længere periode, og inderst inde vidste min søster og jeg godt, at dagen ville komme, men det sker jo kun for naboen. Ikke for os. Min søster blev ringet op af hospitalet: ”Det er nok bedst, I kommer ind og siger farvel.” Min første tanke var: “Jeg skal sgu ikke sige farvel til min far!’’

– Men er det ikke en smule, eller rettere sagt, er det ikke meget egoistisk at tænke på den måde? Det var i hvert fald sådan, jeg havde det, efter min far havde fået den ro og fred, han havde brug for. Jeg savner ham hver eneste dag, og jeg kommer aldrig over tabet af min klippe, men jeg lærer at leve med, at jeg ikke lige kan ringe ham op, når jeg bare vil høre hans stemme.

Tiden efter 

Det bedste, jeg gjorde for mig selv i tiden efter min fars død, var nok at tænke på ham og ikke på, hvordan jeg havde det med, at han ikke var her længere. Jeg tænkte meget over, hvordan han havde haft det i sin sidste tid og specielt på, hvor godt han har det nu. Han er jo ikke syg længere! Jeg er taknemmelig over, at jeg ikke var den egoistiske datter, der bare ville have sin far, men at jeg tænkte på, at han ikke havde flere smerter, at han igen kunne trække vejret helt normalt uden at skulle kæmpe for det for hvert skridt, han tog.

Stolt af min far 

Nogle siger, de ville give alt for at få deres kære tilbage, men ærligt og lige fra hjertet, så ville jeg ikke bytte noget i verden for, at jeg får min far tilbage. Han var syg med en frygtelig sygdom, som gjorde, at han ikke kunne blive rask uden en farlig operation. Så hvad ville jeg egentligt få tilbage, hvis jeg byttede? Ville jeg få en far, der stadig var syg? Ville jeg få en far, der stadig havde brug for den operation? Ville jeg få en far tilbage og så miste ham igen?

Jeg er udmærket godt klar over, at man ikke kan bytte, så jeg kan få ham tilbage. Men jeg er stolt af den person, jeg er blevet. Jeg er stolt af den, min far har opdraget mig til at blive. Jeg er stolt af min far, der kæmpede mod sygdommen alene, fordi han ville ’skåne’ sine piger.

Relaterede artikler

Jeg har HPV

”Du har HPV-virussen, og vi vil gerne se dig til en nærmere undersøgelse’’
‘Hej HPV-virus, farvel børn, farvel kæreste og farvel liv’. Det var mine første tanker, efter jeg havde fået opkaldet fra lægen…
8 ud af 10 bliver smittet med HPV i løbet af livet, langt de fleste ved det ikke, og det gjorde jeg heller ikke. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle have en ’sex’-sygdom, – men hvem gør også det? 😉 Jeg blev faktisk kun tjekket, fordi min kæreste blev bekymret.

Forlist venskab

Mon de var trætte af at høre, hvordan jeg har det? Fylder min sygdom for meget? Hvis jeg ikke har fået plads i deres planer i så lang tid, hvorfor så tage initiativ til noget, hvor jeg frygter, det fra deres side, kun bliver halvhjertet?

Lav en kommentar, hvis der er spørgsmål eller feedback, du gerne vil dele

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.