Er jeg klar?

Jeg har været sygemeldt i knapt to år. Min plan er at starte i skole til januar. Det har taget mig lang tid, mange tanker og samtaler om at nå der til. Jeg har flere gange gerne ville starte i skole eller praktik – men spørgsmålet har hver gang været, om jeg var klar…

Jeg har flere gange selv ment, at jeg var klar, men fået at vide, at jeg ikke var.  Så meget at jeg til sidst selv troede på det – for hvorfor skulle flere ellers sige det til mig? Men det er SÅ vigtigt, at man ikke mister troen på sig selv.

Det er DIG der kan mærke, hvad du føler du kan klare, og hvad du har lyst til at gøre. Det kan være rart med andres mening, sådan for at sætte tingene i perspektiv og overveje ens beslutninger. Det er bare vigtigt at man ikke giver op, hvis man finder ud af, at man ikke var klar – for nogle gange er man bare ikke klar. Og så er det op på hesten igen, og være tålmodig. Det har jeg efterhånden lært. Og især at det er okay, ikke at være klar.

Jeg har besluttet mig for, at tage HF enkeltfag og så bygge på, i mit eget tempo. For jeg kan godt mærke, at det ville være for voldsomt, at gå fra ikke at have gået i skole i to år, til at gå i skole hver dag fra 8 til 15-16.

Jeg glæder mig. Jeg har rigtig meget mod på at starte på uddannelse. Og er jeg klar? Jeg ved det ikke, før jeg prøver. Nogle gange, er man nødt til bare at kaste sig ud i tingene.

Personligt synes jeg, at det er rigtig vigtigt at have sit netværk med sig. At tale om de tanker og bekymringer, der kan være omkring at skulle starte på uddannelse. Så er de også opmærksomme på, hvis det måske ikke går som det skal. Og de er der til at støtte og komme med opbakning – både når det går godt, men også hvis der er nogle ting ved det, der kan være svære.

Jeg er ret positiv omkring det hele, men jeg har haft mange bekymringer. Det, der har hjulpet mig, var at erkende, at det er okay, at det tager længere tid end jeg havde regnet med. Jeg øver mig også stadig i ikke at sammenligne mig selv med andre – hvilket kan være rigtig svært, i en verden hvor det at præstere, er en vigtig del for mange.

Alle mennesker har været igennem forskellige ting og har forskellige forudsætninger, så man kan og bør ikke måle sig selv med andre hele tiden. Jeg er god nok – og det er du også!