fbpx

Nu er der efterhånden gået et par måneder, hvor alles hverdag stort set kun har handlet om COVID-19, og det tror jeg, vi alle godt kan mærke i hele kroppen. Danmark begynder ligeså stille at åbne op, men der er stadig mange af os, der måske ikke lige kommer tilbage til skole eller job inden for den nærmeste fremtid – og måske først efter sommer.

Jeg står selv i den situation, at jeg først kan starte med at møde i skole igen efter sommerferien, og det kræver altså en vis mængde rutiner for, at det hele ikke bliver for svært. Man begynder måske at sove lidt længere, stoppe med sin daglige gåtur eller træning eller noget helt andet, som ens hverdag normalt var fyldt med. Jeg har samlet et par gode råd, måske en liste som vi alle kunne tage fat i, og få os samlet lidt op igen. 

Et par gode råd til at holde i rutinerne og slippe bekymringerne

Sæt et fast tidspunkt hvor du går i seng, og står op – Det lyder kedeligt, men det påvirker virkelig kroppen, hvis man først ender i sengen efter midnat, og sover indtil eftermiddagen. Man behøver ikke at stå virkelig tidligt op, men prøve at ramme 8-9 timers søvn. 

Tag normalt tøj på – Der er ikke noget bedre end at rende rundt i hyggetøj dagen lang om lørdagen – og måske også om søndagen. Men! Når det bliver hver eneste dag, kan jeg i hvert fald tale for mig selv, så bliver jeg helt sløv og doven. Når jeg har taget noget normalt tøj på, måske lige sat hår og makeup, så føler jeg mig automatisk også mere frisk og klar på en god dag, hvor man også får mere lyst til at komme ud. 

Sænk dine forventninger til dig selv – Dette er noget, jeg selv kan have rigtig svært ved. Men vi skal huske os selv på, at vi alle er påvirket af situationen i én eller anden omfang, og så er der altså ingen, der forventer, at du hver dag sidder klar til online undervisning 10 min før, laver dine lektier til UG eller at du skriver til dine lærer og spørg, hver gang du er i tvivl. Dine lærer er heller ikke vant til dette, og så længe du gør det så godt du kan, kan ingen forlange mere. 

Luk af for nyhedsstrømmen – Hvis man har en tendens til at blive meget bekymret eller angst, så luk af for nyhedsmedierne for en stund. Det er ikke vigtigt at tjekke daglige nyheder om, hvad der sker og ikke sker – hvis der sker noget meget vigtigt, skal du nok høre det fra andre alligevel. 

Kom ud i lyset – Det giver energi at få luft, sol og natur ind i hoved og krop. Samt giver det noget motion, som er rigtig godt for os. Måske lave en lille Challenge med hvor mange skridt/km man kan gå om dagen i en uge? Det er med at finde noget, man synes er sjovt og kan give en noget overskud – det synes jeg altid, at naturen kan. 

WP Feedback

Dive straight into the feedback!
Login below and you can start commenting using your own user instantly