Chattere

Vi er unge frivillige mellem 18 og 35 år, der selv har prøvet at have det svært og nu er kommet ud på den anden side. Vi har alle sammen tavshedspligt, så du trygt stole på, at det du fortæller os, ikke kommer videre.

Michael, 29 år

Jeg har valgt at være en del af UngTilUng, da jeg selv har oplevet modgang i mit liv. Jeg står nu på den anden side af det efter meget arbejde. Med min indsigt og viden håber jeg at kunne hjælpe andre unge mennesker, der står med deres problemer.

Helene, 26 år

Jeg er frivillig hos UngTilUng, fordi jeg gerne vil hjælpe og støtte unge, som har brug for et lyttende øre – både til de store og små problemer, tanker eller følelser, som fylder i hverdagen.

Lea, 18 år

Jeg er frivillig i UngTilUng, fordi jeg synes, det er vigtigt, at alle unge har følelsen af, at deres stemme bliver hørt. At der er nogen, der lytter til dem, ligemeget hvor store eller små problemer, de fortæller om.

Julie, 22 år

Grunden til jeg vil være frivillig i UngTilUng er, at jeg er motiveret for at være der for andre, der har det svært. Jeg har selv erfaringer med at have det svært, samt ved jeg, hvor svært det er at snakke om ting, der gør ondt. Derfor er jeg klar til at lytte på, hvad dit hjerte bærer.

Signe, 19 år

Jeg er frivillig hos UngTilUng fordi jeg, igennem mine egne erfaringer, ved at det hjælper at åbne op og tale om de svære ting. Alle fortjener at blive lyttet til og hørt, og jeg vil rigtig gerne være med til at gøre netop det for nogle der har brug for det.

Cathrine, 22 år

Jeg har selv oplevet modgang i mit liv – og ved derfor hvor vigtigt det er, at have en person man kan betro sig til.

Lise, 19 år

Jeg er frivillig chatter, fordi jeg selv har mødt mange af de udfordringer man støder på, mens man er ung: ensomhed, sorg, angst, familieproblemer og alt derimellem. Derfor er det vigtigt for mig, at ingen skal føle sig alene med sine problemer.

Nanna, 27 år

Jeg er frivillig i UngTilUng, da jeg ud fra egne erfaringer ved, hvordan det kan føles når hele ens verden falder sammen – derfor vil jeg gøre mit absolut bedste for at støtte, guide og lytte til dig.

 

Michelle, 24 år

Jeg har altid haft en passion for at hjælpe folk. Jeg vil især bringe fokus på at hjælpe andre, der ligesom mig, har fået optaget og delt sexvideoer uden samtykke, så vi kan få stoppet den kultur, der er ved at gøre dette fænomen til normalt.

Maja, 20 år

Jeg er frivillig hos UngtilUng, fordi jeg synes, det er super vigtigt, at unge har nogen, der lytter aktivt til dem, når de bliver ramt af udfordringer. At dele mine tanker med nogen har hjulpet mig selv med mine problemer gang på gang.

Tanja, 24 år.

Jeg er frivillig chatter i ung til ung, fordi jeg gennem min opvækst har erfaret vigtigheden i at have en der lytter. Jeg har følt mig alene og ensom, fordi min familie ikke forstod mig. Så nu vil jeg gerne være den der lytter, da alle har ret til at blive lyttet til.  

Ester, 18 år

Jeg er frivillig i UngTilUng fordi jeg gerne vil bruge mine erfaringer til at hjælpe unge der har det svært og som ikke føler de har nogen at snakke med.

Laura, 27 år

Jeg er vokset op med en syg far, der fik det værre og værre som tiden gik. Det var ham, der led mest. Derfor følte jeg ikke, at jeg kunne beklage mig eller fylde for meget. Men jeg må godt fylde og beklage mig. Og det samme må du. Hvis du går og holder det hele inde, kan det gå galt. Skriv endelig til mig, jeg vil gerne hjælpe.

Mathilde, 23 år

Hej, mit navn er Mathilde. Jeg er blevet frivillig, fordi jeg mener at alle skal have mulighed for at snakke med nogen, om de udfordringer livet kan give os. Intet er for småt her

Caroline, 22 år

Jeg vil elske at være med til at skabe et fællesskab og rum, hvor vi tør tale om alt og ingen føler sig alene med deres følelser.

Katrine, 25 år

Jeg er frivillig hos UngTilUng, fordi jeg gerne vil hjælpe unge med at finde deres tro på sig selv. Jeg ved selv, hvor vigtigt det er at have et frirum, hvor man anonymt kan tale frit, blive lyttet til og måske få et nyt perspektiv på tingene.

Fie, 22 år

Gruppechatfacilitator

Jeg hedder Fie Egede og er 22 år gammel. Jeg er frivillig hos UngTilUng fordi jeg tror på den enorme effekt det har at åbne sig op og snakke om det der kan være svært, samt møde forståelse og bekræftelse af at man ikke er alene.

Lise, 23 år

Gruppechatfacilitator 

Som frivillig i UngTilUng håber jeg på at være med til at give andre unge et pusterum og skabe en tryg atmosfære hvor der er plads til at tale om hårde emner, som kan være svære at snakke med sin familie og venner om.

Thea, 23 år

Gruppechatfacilitator

Til dagligt læser jeg til psykolog, og brænder virkelig for at hjælpe andre. Som frivillig hos UngTilUng håber jeg at kunne bruge mine egne livserfaringer til at hjælpe unge, som oplever en svær hverdag.

Andrea, 22 år

Gruppechatfacilitator

Jeg hedder Andrea, er 22 år gammel og studerer til daglig psykologi på SDU. Jeg har valgt at være frivillig i UngTilUng, fordi jeg brænder for at hjælpe andre unge til en tro på, at de er gode nok præcis som de er!

Katrine, 24 år

Jeg er frivillig hos UngTilUng, da jeg ønsker at være en støtte for samt hjælpe andre unge med at håndtere de udfordringer og svære følelser, man ofte møder i hverdagen.

Søs, 22 år

Jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne sætte ord på sine følelser og tanker. Det er der heldigvis plads til hos UngTilUng – og også derfor jeg har valgt at være frivillig herinde.

1 2