Da et familiemedlem havde fået konstateret kræft, blev jeg ked af det. Det vækkede følelser og spørgsmål, som jeg ikke kendte til før. Jeg havde aldrig mistet nogen tæt på mig før (7-9-13) og var bange for, at nu var det nu. Det mest betryggende ved den sorg var dog, at jeg ikke var alene om den. Jeg kunne derfor nemmere dele min sorg og snakke om den. Samtidig var der konstateringer, som var svære at forholde sig til. I form af fremtidsudsigterne virkede alt så fjernt, og nærmest som var det på film at det skete, for værende kun et barn på det tidspunkt var det svært at forstå situationen. Et godt redskab, jeg fandt imod sorgen her, var humor. At grine, ikke nødvendigvis af situationen, men bare i det hele taget. Latter er som medicin for sjælen.

Så er der situationerne, hvor man aktivt bliver nødt til at vælge folk til og fra i sin tilværelse. Måske de har en dårlig indflydelse på dig, måske I er kærester og ikke elsker hinanden mere, eller måske noget helt tredje. Så kan det være en svær og endda sørgelig oplevelse. Jeg har måtte stoppe kontakten med folk, simpelthen fordi de gjorde mig ked af det. Og selv dét gjorde mig ked af det. En masse tanker kørte i ring inde i mit hoved: ”Var det nu det rigtige at gøre?” ”Var jeg for hurtig i min beslutning?” ”Hvis nu jeg havde gjort dit eller dat, havde jeg så stadig kunne se dem?” Så selv her kom der en indre sorg. En følelse af nederlag. Jeg kan stadig godt tænke tilbage på folk, jeg plejede at se hver dag og tænke: ”Gad vide hvordan mit liv ville se ud, havde vi nu stadig været venner/bekendte.” Men sådanne tanker bringer intet indhold med sig. For hvordan skal jeg vide hvordan mit liv ville være anderledes? Her finder jeg, at jeg selv bringer sorgen tilbage ved at holde fast i tvivlen. Det er selvfølgelig helt okay, at savne nogen man havde kært. Men man må også på et tidspunkt lade fortid være fortid. Og lade sig selv komme videre. Jeg er så småt ved at acceptere mine valg fra dengang. Uanset hvor svære de har været. Jeg har truffet mine valg for at passe på mig selv, og det er der intet galt med. Elsk dig selv og dine tidligere valg.

Så her er et afsluttende råd fra mig til dig: Hvis noget gør dig ked af det, så vær ked af det. Der er intet galt i at græde eller spørge om hjælp! Lad ikke din stolthed komme i vejen for at være ked af det. Sorg er uundgåeligt, men på samme tid må du ikke blive væk i din sorg. Sorg er faktisk en god måde at finde ting i livet, der gør dig glad. Er du ked af, at du har mistet noget/nogen? Så er det fordi det/de gjorde dig glad, og du har sikkert gode minder, der kan få et smil på dine læber! Mon ikke endda du når til et punkt, hvor lidt latter kan snige sig ud over dine læber? Det kan godt føles som om at gode råd er dyre, men faktisk er det såre simpelt, dog ikke altid nemt det indrømmer jeg. Føl din sorg, tal om din sorg, og vær forsikret om at det hele nok skal gå. Du skal nok blive glad igen!

Har du brug for en at chatte med? I chatten og mentorsamtalen sidder vi klar til at hjælpe dig hjælpe dig.

Find en at snakke med her

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com