Sorg kan være mange ting, det kan komme sig af en, man havde kær, er død, men det kan også være meget andet såsom; sorg over at være slået op med sin kæreste, sorg over at ens forældre skal skilles, der er også sorg som ikke direkte kan fæstnes på en bestemt begivenhed, men som stadig er en valid sorg. Men helt lagpraktisk er sorg (ifølge altompsykologi.dk) ”en reaktion, vi oplever, når vi mister noget, der er betydningsfuldt for os. (…) Sorg er en grundlæggende følelse, som de fleste vil opleve mange gange i livet. ”

Hvis jeg skulle nævne de mest sørgelige øjeblikke i mit liv, skulle det være da mine forældre blev skilt, da en i min familie fik konstateret kræft, at stoppe kontakt med folk og søndag aften. Og jeg ved, der nok er flere, der vil tænke, jeg prøver på at være sjov, når jeg siger, at søndag aften er en af mine største sorger. Men faktisk var det en af de former for sorg, som jeg ikke kunne sætte min finger på. Jeg havde lang tid, hvor jeg flere aftener, men specielt søndag aften, blev utrolig ked af det, -den slags man kan mærke helt nede i maven. Det var så slemt at jeg flere gange, selvom jeg var en 15-17 år gammel, blev nødt til at sidde ved min mor for en stund og græde mens hun holdt mig. Jeg ved stadig ikke med sikkerhed, hvorfor jeg blev ramt af denne sorg, men et kvalificeret gæt ville være, at min angst viste sig på blandt andet denne måde. Jeg får stadig dage, dog mest aftener med denne følelse, men hænder mindre end tidligere. Dette tror jeg netop er fordi, jeg nu har andre måder at afhjælpe min angst på.

Dertil kommer mine forældres skilsmisse, for dette skete da jeg var 16, så lur mig, om ikke også dette havde en effekt på mine søndag aftener? I hver fald var mine forældres skilsmisse en af mine største sorger. Dog viste denne sorg sig på en anden måde. I stedet for at sætte mig ned, græde ud, og sætte ord på mine følelser, tog jeg min sorg ved struben, klemte den ned i en lille trang beholder i min underbevidsthed, og håbede, jeg aldrig skulle se den igen. Jeg kæmpede en kamp hver dag for at fæste låget på beholderen. Jeg var for stolt og bange for at lukke min sorg ud. Jeg var begyndt på gymnasiet, og ville gerne klare mig godt. Som værende lidt af en kontrolfreak, kunne jeg ikke klare tanken om ikke at have styr på mine følelser. Derfor begyndte min OCD samtidig at tage om sig. For uanset hvordan sorgen valgte at ligge og rumstere i den lille beholder, så havde jeg da i det mindste kontrol over hvor mange gange jeg vaskede mine hænder. Men jeg var stadig ked af det, uanset hvor meget jeg vaskede hænder, og hvor mange gange jeg tyggede min mad, så rumsterede sorgen. Endelig en dag, fandt sorgen vejen ud af beholderen. Jeg husker tydeligt den dag. Alt sprang ud på en gang. Alle de følelser jeg havde prøvet at gemme væk, væltede ind over min som en tung dyne. Det tog mig lang tid, mange kræfter og støtte at komme ud fra under denne dyne.

Har du mod på at tage næste skridt og komme i gang med at hjælpe dig selv? Besøg vores selvhjælpskasse

TRYK HER

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com