Tænk, hvis man aldrig havde set en pornofilm? Så tror jeg ikke, at jeg havde opført mig på samme måde under sex. Jeg tror hurtigt, at man kan få urealistiske forventninger til sig selv i forhold til, hvordan man skal se ud, og hvad man skal præstere under agten.
I dag er jeg 21 år gammel. Episoden der ændrede meget i mig skete for 8 år siden denne sommer. Har jeg sluppet det helt? Nej, det tror jeg ikke, at jeg har. Det gør man nok aldrig. Jeg kan sommetider huske tilbage på det og stadig blive vred. Vred over, at jeg ikke gik videre med det eller sagde kraftigere fra. Vred på min familie for den måde de håndterede det på. Heldigvis har min mor nu undskyldt et utal af gange, og ved nu, hvor forkert hendes reaktion var.
… tiden efter var hård. Meget hård. Jeg gik i skole hver dag, for hjemme hos os pjækkede man aldrig. Jeg blev...
Hvilke regler gælder egentlig? Jeg syntes faktisk, det er lidt umuligt at finde rundt i, hvad der er okay, og hvad der...
…. jeg vågnede næste morgen med en frygtelig hovedpine. Jeg kiggede rundt i mit værelse, og skulle lige forstå,...
Det er helt naturligt at vokse fra et venskab, men det betyder ikke, at det stadig ikke kan føles underligt.
Jeg synes, det er en udfordring at holde kontakten med de mennesker, jeg ikke kan ses med lige nu. Jo bevares, jeg kan...
Er du introvert? Eller er du ekstrovert? Der er intet galt i at være hverken det ene eller det andet. Tværtimod! Det handler om at kende sig selv, give sig selv plads til at være den man er. Da jeg var yngre, følte jeg, at min introverthed holdte mig tilbage. Jeg ville jo bare være ligesom alle de andre.
Nu tæller vi ca. to måneder, hvor DK har været lukket ned.
To måneder, hvor alle har oplevet på en eller andet måde at blive amputeret fra noget i deres daglige liv. Denne her nedlukning har, særligt for mig, budt på en masse alene tid, hvilket i høj grad har affødt en masse selvindsigts- og selvrefleksions-tanker.
Det er over 10 år siden, men det er en periode, der fylder meget i min bevidsthed. Især nu hvor hele landet ligger i karantæne. For jeg kan ikke lade være med at tænke på den isolation, min mor gennemgik, da hun havde sin svære depression.
Corona-krisen har givet mig en del fritid, som har ledt mig til at hive et vidunder af en ungdomsroman frem – nemlig ”Den Kroniske Uskyld” af Klaus Rifbjerg. Jeg kan kun anbefale ethvert ungt menneske at dykke ned i dette mesterværk, når nu tiden er til det. Den belyser så utroligt mange problematikker og nuancer af det at være et ungt menneske under udvikling, og generelt bare det at være menneske.
Da jeg blev sat af på min højskole, og min mor havde sagt farvel og var gået, følte jeg mig som Palle alene i verden....
Vi er alle unge bloggere, der er mellem 18-35 år, som selv har erfaringer med at have det svært, men også er kommet ud på den anden side meget stærkere. Her på bloggen deler vi vores historier og erfaringer, i håb om, at det vil inspirere og motivere dig. Vores personlige fortællinger handler blandt andet om kærestesorger, skolepres, familieproblemer, ensomhed mm. Hvis der er særlige emner du gerne vil læse om, kan du øverst klikke dig ind på de forskellige temaer.
