En af mine største mangler er, at jeg til tider kan have lidt for meget fart på og lidt for mange bolde i luften ad gangen, hvor jeg så godt kan have svært ved at indrømme, jeg har taget munden for fuld eller har brug for en hjælpende hånd. Stolthed og stædighed. Typisk, am I right?
Læs mere
Men til trods for, at livet behandler mig ganske pænt for tiden, så føler jeg mig nogle gange hægtet af. Det bunder primært i, at en stor del af min omgangskreds lader til at være ”længere” i livet end jeg – selvom vi er jævnaldrende.
Læs mere
Når man mister én, er det virkeligt at svært at forholde sig til at den person aldrig kommer tilbage.
Læs mere
Jeg går nogle gange rundt med en halvmørk hemmelighed. Jeg kan godt føle jalousi og misundelse mod andre… Eller rettere fordi jeg selv føler, jeg mangler det, som de har. Eller jeg er bange for at miste, det jeg har. Da mit forhold til min nuværende mand endnu var ret nyt og vi flyttede sammen, blev jeg bange for at miste ham til hans veninder – for han har altid haft mange veninder frem for venner. Det kom fra min egen usikkerhed. Heldigvis, selv om han nok ikke fandt det særligt sjovt selv, var det noget, vi blev opmærksomme på. Han beroligede mig ofte nok til, at jeg i dag aldrig er bange for den slags. Jo, jeg kan stadig tænke: ”Hvad hvis han forlader mig? Det ville knuse mig!” – Men der er ikke længere et specifikt ansigt eller navn, jeg kan sætte den frygt på. Og frygten er også kun tilstede i det øjeblik, før det er væk igen.
Læs mere