Kære mor, kære dagbog
Jeg har skrevet dagbog så længe jeg kan huske. Nogle gange mere end andre gange, men det har altid ligget naturligt til mig at få foreviget mine minder med ord på de blanke papirer, for så en dag at kunne kigge tilbage på det.
For 3 år siden blev meningen med at skrive dagbog helt særlig og betydningsfuld. Nu var det ikke bare ord, nu var det terapi.
Nytårsforsæt?
For mig er alt det med nytårsfortsæt en mærkelig størrelse, for hvorfor skal årsskiftet nødvendigvis ændre på en hel masse? Eller hvorfor er det lige årsskiftet, som skal ændre tingene? Men i år har jeg prøvet at tænke lidt anderledes og har lavet mig ét enkel...
Livet som syg
Min sygdom ændre ikke på hvem jeg er, den er blot en del af mig. Det samme gælder min angst. Den definerer mig ikke. Den bryder blot ud engang i mellem, men den får ikke lov til at overtage og styre mit liv.
Hvad gør man lige, når TV 2 News ringer?
Ja, hvad gør man lige? Jeg havde slet ikke modet til at stille op til et interview, men takket være et skub fra min altid støttende lillesøster, så endte jeg med at gøre det, og det var en af de fedeste oplevelser i mit liv.
At miste
Jeg har for nyligt mistet min søde mormor, og jeg savner hende virkelig! Hun blev rigtig gammel, og til sidst kunne hendes krop ikke mere, så min sorg har været splittet. Splittet over at jeg på den ene side ikke ville miste hende, men på den anden side var det også fair, at hun fik fred.