Uddannelse kan nogle gange føles som en konkurrence, men det er det ikke. Vi har alle sammen forskellige evner, både uddannels- og personlighedsmæssigt. Jeg ved nu, at vejen til ens drømme kan ændre sig tusind gange, og jeg skal stole på mig selv og mine evner, fordi nogle ting her i livet kan ikke lærers på gymnasiet eller universitet, det er noget som skal leves
Da jeg blev sat af på min højskole, og min mor havde sagt farvel og var gået, følte jeg mig som Palle alene i verden....
”Fear of missing out” – Jeg tror de fleste af os kender den frygt. Det er en frygt, jeg særligt har haft op gennem mine teenageår, hvor jeg fik sagt alt for meget Ja og alt for lidt Nej. Netop fordi jeg var evigt bange for at gå glip af noget, ikke at kunne tale med om den sidste fest, eller bare at være ”forkert”.
Det har lige været nytår, og det er traditionen tro tid til at lave nytårsforsætter. Ofte har jeg oplevet, at jeg selv har lavet nytårsforsætter i forhold til den, jeg troede, jeg skulle være, eller andre gerne ville have, jeg skulle være. Måske har du også prøvet at have lavet nytårsforsætter om at dyrke mere motion, tabe dig eller være mere social. Eller måske har du droppet dem helt, da de kun førte til skuffelser. Men hvis vi også skal være helt ærlige, så holder de jo oftest ikke særligt længe.
Hele første semester levede jeg i håbet om, at jeg havde fundet min rette hylde. Da semestret sluttede, og den 2 måneder lange sommerferie fik sit tag i mig, glemte jeg hurtigt (og lykkeligt) alt om uddannelsen, og jeg vendte tilbage til de interesserer, som jeg altid har dyrket, men som på ingen måde havde relation til fysioterapi. Mine medstuderende var begyndt at få studiejobs i klinikker eller på sportshold, og det eneste jeg kunne tænke på var, hvor lidt lyst jeg selv havde til at få sådan et job.
Men jeg var træt af den her rutine. Træt af at være sengeliggende, og derefter mere stresset over de ting jeg ikke fik gjort. I min seng besluttede jeg mig for at gøre noget aktivt i et forsøg på at bryde et mørkt mønster. Dagen efter stod jeg ude foran klinikken.
Du har sikkert hørt den før: ”Vi skal have de unge hurtigere igennem skolesystemet!” Men hvorfor skal vi det? Er der ikke nok pres på de unge, og alt det de skal opnå? Er det virkelig bedre at ræse igennem, end at stoppe op og tænke sig om?
En af mine største mangler er, at jeg til tider kan have lidt for meget fart på og lidt for mange bolde i luften ad gangen, hvor jeg så godt kan have svært ved at indrømme, jeg har taget munden for fuld eller har brug for en hjælpende hånd. Stolthed og stædighed. Typisk, am I right?
Det har taget mig virkelig lang tid at finde den vej, jeg gerne vil gå her i livet. Det har været en vanvittig frustrerende vej, hvor jeg har følt mig fortabt. Men jeg tror endelig at jeg har fundet den vej jeg gerne vil gå. Derfor tager jeg på en studieforberedende højskole, så jeg kan snuse lidt til den uddannelse og studie jeg gerne vil have.
Lever du op til dit fulde potentiale, eller prøver du at passe ned i en kasse, som dine omgivelser eller dig selv har lavet? Hvad er det du i virkeligheden har lyst til? Det er svære spørgsmål, men de er sunde at stille dig selv. I hvert fald hvis du er klar. Det var jeg ikke for bare 2 år siden.
Jeg valgte at fokusere på, at jeg skulle gøre mit bedste i de givne omstændigheder. Jeg lovede mig selv at tænke, at det er okay ikke at få 12 i den kemirapport, du har skrevet under en tudetur.
Vi kender alle sammen følelsen af en rigtig øv-dag. Måske er der sket noget virkelig øv, måske er din bil brudt ned,...
Vi er alle unge bloggere, der er mellem 18-35 år, som selv har erfaringer med at have det svært, men også er kommet ud på den anden side meget stærkere. Her på bloggen deler vi vores historier og erfaringer, i håb om, at det vil inspirere og motivere dig. Vores personlige fortællinger handler blandt andet om kærestesorger, skolepres, familieproblemer, ensomhed mm. Hvis der er særlige emner du gerne vil læse om, kan du øverst klikke dig ind på de forskellige temaer.
