fbpx

Hvis du er en af dem, som lider af en eller flere former for angst og måske har rigtig svært ved tanken om at tage ud at rejse her i sommerferien, så har jeg samlet et par tips, der har hjulpet mig, og som jeg stadig gør brug af inden, jeg pakker kufferten og tager mod lufthavnen! For det kan nemlig være rigtig svært at rejse, hvis man lider af angst. Jeg har selv haft angst, siden jeg var meget ung og har mange gange stået i en situation, som jeg kunne have undgået ved at forberede mig lidt hjemmefra – når det kommer til ferie.

 

1. Bange for at glemme noget.

Føler du, at det hele er uoverskueligt, eller måske er du bange for, at du glemmer noget? At skrive en god huskeliste kan være med til at give mindre stress og hjælper til, at man kan lægge de bekymrende tanker lidt væk. Jeg bruger selv forskellige huskelister som fx: “Hvad skal i kufferten”, “Hvad skal ordnes derhjemme inden afrejse” og “Skal der købes noget inden afgang”. 

2. Tal højt om dine forventninger og behov.

Det er vigtigt, at du fortæller din/dine rejsepartnere, hvordan du har det, hvad du forventer og hvilke behov du har. Hvis du har et behov for, at nogen kan tage over, når det hele bliver for meget, så er det vigtigt at sige højt. Den tryghed, det giver, at nogen måske kan være “den voksne” betyder rigtig meget. 

3. Lev i nuet.

Vi kan godt have en tendens til at tænke en masse tanker omkring, hvad der måske kan ske på vores ferie, problemer med fly, at man bliver syg, at der opstår en situation, som man ikke kan komme ud af, eller noget helt fjerde. Men det er vigtigt at trække vejret dybt og tænke realistiske tanker. Det er dem, der er de virkelige, og det er dem, der sker nu.

4. Planlæg rejsen.

Det kan hjælpe rigtig meget at have planlagt de fleste ting. Såsom at Hotel og Fly er i orden, transport til og fra lufthavn, ikke fylde alle ens feriedage med aktiviteter, men så der er plads til at kunne slappe af og tage alle de nye indtryk ind. 

 

Jeg håber, at disse tips måske kan få dig til at slappe lidt mere af på din ferie – og virkelig nyde den! For det er så dejligt at komme lidt væk hjemmefra engang imellem og prøve nogle nye ting – selv når det kan være skræmmende. At når man kommer hjem, kan man ikke blot sige, at man har været på ferie og fortælle en masse – men man overvandt også sin angst! 

Har du mod på at tage næste skridt og komme i gang med at hjælpe dig selv? Besøg vores selvhjælpskasse

TRYK HER

Esromgade 15, 3 - 2200 København N
kontakt@ungtilung.com