Vi har nok alle sammen en eller flere venner, som vi ved altid kommer for sent. Jeg har endda hørt om nogen, der altid inviterede et bestemt vennepar en time før alle de andre, fordi de vidste, at venneparret altid kom en time for sent. Måske har nogen også en ven, der altid kommer for tidligt. Bedst som man er ved at sætte håret eller lægge bestik på bordet, så ringer det på døren. Hvad man umiddelbart opfatter som en smule uhøfligt, er faktisk et møde mellem to kulturer.
De fleste tænker nok på kulturmøder som noget, der sker mellem folk fra forskellige lande. Men kultur kan være mange ting og kan også være på en arbejdsplads eller i en familie. Det kan derfor godt være svært at indgå i et nyt fællesskab, for eksempel når man får nyt arbejde, fordi man ikke kender kulturen endnu. Er der kultur for, at man går fem minutter før til frokost? Er der kultur for at fortælle meget om sit privatliv eller ej?
Da jeg var barn og skulle holde fødselsdag for min familie, kom den ene side altid ti minutter før, de var inviteret, hvorimod den anden side af familien altid kom ti minutter efter. Den ene side mente, det var høfligt at komme ti minutter før, fordi tidspunktet, man er inviteret til, er der, hvor festen starter. Derfor skal man være der, når den starter. Den anden side mente, at det er bedst at komme lidt efter, fordi tidspunktet, man er inviteret til, er det allertidligste tidspunkt, man har lov at komme på, og at man som regel har brug for lidt ekstra minutter til at blive helt klar. Derfor var det høfligste at komme lidt efter.
På den måde kom ingen på det præcise klokkeslæt, og de synes alle, at den anden side af familien var uhøflige.
Vær ekstra opmærksom – og spørg, når du er i tvivl
Det var selvfølgelig ikke noget, jeg rigtigt lagde mærke til som barn. Det var først, da jeg blev lidt ældre. Jeg synes, historien illustrerer, hvorfor man nogle gange skal give andre lidt mere plads eller frirum i stedet for straks at konkludere, at de fx er uhøflige. Man kommer nemt til at tro, at de uskrevne regler, man selv lever efter, er universelle, at alle andre også bruger netop de uskrevne regler. Men de bruger måske nogle helt andre.
Når først man er opmærksom på, hvad en kultur kan være, og ikke mindst hvor den kan være, kan man nemmere tilpasse sig, når man skal indgå i nye fællesskaber. Som jeg brugte i eksemplet før, så kan det være svært at starte på et nyt arbejde, når man ikke kender de uskrevne regler. Min egen erfaring er, at det er godt at være ekstra opmærksom på de uskrevne ting det første stykke tid, lige når man kommer til et nyt fællesskab. Og er der noget, der er uklart – så spørg! Det er der ingen, der bliver fornærmede over. Så træder man i hvert fald ikke nogen over tæerne.
Er det den anden vej rundt, hvor en ny person ankommer til dit fællesskab, dit arbejde eller din familie (det kan være en ny kæreste), så hjælp personen, så de ikke kommer til at træde i spinaten. Måske er der enighed om, at man aldrig taler om politik ved bordet i din familie. Giv din nye kæreste et hint om det, inden I skal til påskefrokost. Man ved selv, hvor svært det er at komme ind i et nyt fællesskab.
Hvis vi alle sammen hjælper hinanden lidt på vej, så går det meget nemmere.