fbpx

Login

Hvad er tabu?

Vi taler om TABU. Hvad er tabu? Hvorfor tabuiserer vi? Hvad er mest tabubelagt og hvilke konsekvenser medfører de? Læs med her eller på vores Facebook.

Tabu er kulturelt ‘naturligt’ – men kultur ændres og ligeså kan tabuer. Så fortvivl ikke, hvis du lider under tabu.

Hvad er tabu?
Ifølge Gads Psykologi Leksikon (2007) er det noget som er … forbudt eller skal holdes adskilt. Det bruges om guder, personer, sociale relationer, ord, ting m.m., der skal omgås med omhu eller undgås.” (: 646). Kort sagt: Noget vi ikke taler om.

Men hvorfor tabuiserer vi?
Et bud er, at det er ‘naturligt’. Når vi lever i et civiliseret samfund, er det socialt nødvendigt at tilpasse sig eller undertrykke det, der truer ordenen, f.eks. brud på normer.  (Gilliam & Gulløv 2012) Det kan vi ikke kun lovgive os ud af. Det handler også om moral. For hvis ikke der var tabu, ville vi alle gå skrupelløse rundt, uden at føle skam over noget, der var forkert

Konsekvensen af tabu
Men desværre har det en bagside. At være handicappet, voldtaget, ordblind, ensom, homoseksuel… Listen er lang og varieret over hvad, der kan være tabuiseret – bare fordi det bryder med en norm. Psykisk sygdom er også et tabubelagt emne:

Psykisk sygdom definerer vi ud fra en type adfærd, der ligger uden for normen – og det er helt fint, for ellers kunne vi jo ikke anerkende, at personen har brug for hjælp. Men det er derimod ret normalt, at det sker. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed rammes nemlig hver 5. voksne dansker af psykiske udfordringer. Så der er ingen grund til at skamme sig over det. Det er ikke noget man bevidst gør. Det er ikke noget man kan gøre for. Det er noget der sker!

Hvis først ensomhed, seksualitet eller psykisk sygdom bliver tabu, vil mange forsøge at skjule det for andre og benægte det over for sig selv. Det kan få store konsekvenser for ens trivsel – ødelagte/manglende relationer, hindret studie/arbejdsliv – og i værste fald, selvmord. Det vi kan gøre, er derfor at turde tale om det.

Så hvorfor gå rundt og føle skam og lægge under for et urimeligt tabu? At tabuisere kan vi ikke undgå – men vi kan ændre ved, hvad der ikke skal være tabu.

Kilder: Dansk Psykologi Leksikon 2007, Gads Forlag. L. Gilliam & E. Gulløv, “Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner” 2012. Psykiatrifonden.dk